Historie og geografi

For muslimerne i Middelalderen havde historie en særlig interesse. Man skrev adskillige fyldige værker med interessante historiske oplysninger, men også geografiske, sociologiske og biografiske værker.

Det vides, at der eksisterede utallige historikere, geografer og antologister i al-Andalus, selvom mange af deres værker er gået tabt. Mellem dem må fremhæves Isa (X årh.), som skrev en almén historie om al-Andalus, senere kendt som krøniken om maureren Rasis. Lige så kendt var historien om al-Andalus’ erobring af den samtidige Ibn al-Qutiva. Fra det XI årh. kan nævnes en række fremtrædende historikere som Ibn Hayyan, født i Córdoba i 987, en lærd forfatter til utallige værker, som fortæller om tidens samfund og begivenheder. Senere kom Ibn Said al-Magribi, født i Granada i 1201, og hans samtidige Ibn Idhari. Fra det XIV årh. kendes to fremtrædende statsmænd og tænkere: Ibn al-Jatib fra Loja og Ibn Jaldun fra Tunis, forfatter til et af de kendteste værker fra den tid: el Muqaddimah.


Blandt antologisterne havde al-Himyari fra Sevilla og forfatterne fra det XII årh. Ibn Bassam og Ibn Jaqan stor betydning. Indenfor geografi fremstod al-Udri (XI årh.), hans samtidige al-Bakri, al-Idrisi, kaldet den arabiske Estrabón (XIV årh.) og Ibn Batuta fra Tanger – tidens største rejsende. De bibragte samtiden betydningsfulde oplysninger om al-Andalus og resten af den dengang kendte verden.

næste>>